Hvem er Liva
Indtast din tekst her...
— Mit navn er Liva, og jeg er ejer af Livilea – House of Hair —
I 2000 var jeg nyudklækket frisør med en stærk passion for mit fag og en drøm at ville det hele. Men jeg fik altid at vide 'du kan ikke det hele på en gang'. Det er der ingen, der skal sige til mig, så jeg gik i gang fra en ende af. I dag – over 20 år efter – har jeg prøvet alt fra konkurrencefrisering til at arbejde som freelancestylist på modeuger, reklamer og musikvideoer. Jeg har arbejdet i New York som frisør, underviser og Artist for farvebrands – og i dag er jeg selvstændig og ejer min egen salon.
Passionen for faget er kun blevet stærkere med årene – og ud fra den følelse voksede ideen om at specialisere mig i farver og at give min viden videre til både kunder og kolleger. I dag kan jeg sige, at min drøm lever: Jeg lever af min passion og er omringet af alt det, som er blevet så stor en del af mig i kraft af Livilea – House of Hair!
Livilea er en sammentrækning af navnet ‘LIVA’ og ordet ‘ILEA’, som betyder hår.
Hvis du vil tjekke mit arbejde i salonen og som international Artist og ambassadør for Redken – eller bare få en fornemmelse for undervisningen på mit akademi – så klik på knappen nedenfor. Så kommer du ind i mit univers på Instagram: